Salat med tomat, asparges, peber og citron på den anden blog

Den her salat er et godt bud på tilbehør til en grillaften, eller måske bare som en frokostret - prøv den med nye danske asparges og gode tomater, og smag hvor meget forskel lidt ekstra peber kan gøre, sammen med saltning af tomaterne.
Opskriften finder du her.

Opskrift: Nem chilisauce / chilimarinade a la shawarma

På den anden blog postede jeg for godt et halvt år siden et forsøg på en chilimarinade/chilisauce, som minder lidt om den man får til shawarma på sådanne steder der serverer det. Eller, jeg ved reelt ikke hvordan den smager, men min version indeholder da i hvert fald nogen af de samme ting, som nogle mener den rigtige chilisauce indeholder - nemlig olie, tomatketchup/pasta, chiliflager og salt.

Jeg havde egentlig glemt alt om denne chilisauce, indtil for nogle  dage siden hvor der kom en kommentar til den på den anden blog, og det gav mig lyst til at lave den igen, og så synes jeg godt den kunne tåle en gentagelse her. Der skal jo noget sundt fedt indenbords sammen med alt kødet og grøntsagerne, som jeg forsøger at spise som det primære for tiden, og sådan en spicy chilisauce, der, udover ovenstående ingredienser, er piftet op med hvidløg, spidskommen og citronsaft, går faktisk godt til mange ting.

En del af den blev spist sammen med en rest af en karbonade, paneret i sesamfrø. Det smagte glimrende.
Den vil også gøre sig godt sammen med kålen og mayoen, som jeg jævnligt spiser sammen med noget kød - i dette link er det medister, men det kunne også være gyroskrydret oksekød.

Jeg har snydt lidt og genbrugt billedet fra den anden blog, men versionen fra denne gang ligner den på en prik udseendemæssigt - den eneste forskel i fremgangsmåden i forhold til dengang, er at jeg denne gang har brugt koncentreret tomatpure i stedet for ketchup (man kan så diskutere om tomatpure er low carb, da koncentrationen af kulhydrater selvsagt bliver noget større når tomater reduceres så meget - men til gengæld er produktet jo helt uden sukker og andre tilsætninger, og de små mængder der bruges til denne sauce rykker alligevel ikke det helt store i kulhydratregnskabet, medmindre det er flere deciliter man spiser ad gangen), og så har jeg brugt en blanding af koldpresset rapsolie og extra jomfru olivenolie. Som jeg skriver i det andet indlæg, så bliver den let for bitter hvis man bruger udelukkende olivenolie, og koldpresset rapsolie kan også godt smage for meget igennem - men et mix af de to gik fint denne gang.

Eneste minus ved saucen er at man kommer til at stinke af hvidløg bagefter.
Så er det jo godt jeg var alene hjemme den dag jeg lavede den.

Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma:
ca. 2 dl

4 spsk koncentreret tomatpure
4 spsk rimelig smagsneutral olie (jeg brugte 2/3 koldpresset rapsolie, og 1/3 olivenolie)
4 fed presset hvidløg
4 tsk røde chiliflager (ikke af den allerstærkeste slags - så skal der muligvis bruges lidt mindre)
1/4 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk citronsaft
et nip salt

Rør tomatpure, olie, hvidløg og chiliflager godt sammen - smag til med spidskommen, citronsaft og salt.
Saucen kan sagtens spises med det samme, men chiliflagerne kan godt være lidt hårde indtil de har stået i blød i nogle timer, så det er en fordel at lave saucen i det mindste nogle timer før den skal bruges, eller gerne lade den trække natten over. Udover at chiliflagerne bliver blødere, vil chili- og hvidløgssmagen også blive stærkere jo længere den står, så det skal man også lige tage med i planlægningen. Derfor kan det være en god at vente med at smage den endeligt til, til den har stået nogle timer på køl.

Konklusion:

Den smager stadig godt, og den kommer helt sikkert på bordet til nogle af sommerens? sæsonens (forhåbentlig) mange grillaftener.
Mht. holdbarhed, så har jeg ikke prøvet at have den stående ret længe endnu, men jeg vil tro den kan holde i hvert fald en uges tid i køleskabet. Hvidløgssmagen vil nok udvikle sig yderligere, så den kan ende med at blive for gennemtrængende, hvis man er sart overfor det, men hvis man evt. sørger for at dække den med ekstra olie så der ikke kommer ilt til, så burde den kunne holde som nævnt.
Jeg tror dog ikke jeg finder ud af det denne gang - det er den for hurtigt væk til.

Opskrift: Frossen kokos"chokolade" med kakaonibs

Jeg har egentlig en milliard million andre indlæg der trænger sig på, og alt for lidt tid, men den her opdagelse er simpelthen så nem og lækker, at den må deles.
Som.I.Nu.

Opskriften stammer fra Nouveauraw, som der blev linket til i yndlings low carb FB gruppen, og den kan snildt gå hen og blive min nye yndlings raw blog.

Konceptet for denne chokolade lignende ting er enkelt - smelt noget kokossmør (som du enten har købt eller lavet selv af tørret revet kokos) - put noget smag i - frys - færdig.

Jeg har længe godt kunnet tænke mig at lave chokolade helt fra bunden, så man kunne få noget helt uden sukker, og jeg har også kakaosmør liggende i køleskabet. Men da jeg så denne fremgangsmåde hvor der bruges kokossmør i stedet, så måtte det bare prøves.

Denne version er meget enkel med kakaonibs og flydende stevia, men man kan jo i princippet putte alverdens smagstilsætninger i - (fryse)tørrede bær og frugt, lakrids, frugtsaft, krydderier som kanel, kardemomme osv.
Det er i hvert fald ikke sidste gang de bliver lavet - og sådan et par stykker kan fint fungere som et lille mellemmåltid hvis man er ved at gå helt sukkerkold, og trænger til noget fedt der kan stabilisere blodsukkeret.

Frossen kokos"chokolade" med kakaonibs:
ca. 10-15 stk afhængig af hvilken størrelse silikoneform man bruger

ca. 1 1/2 dl blødgjort kokossmør (det behøver ikke være helt flydende, bare det er blødt nok til at man kan røre de øvrige ingredienser ud i - bliver den alt for tynd, og er fyldet for tungt, risikerer man at fyldet falder til bunds. Jeg har det stående i et glas, og jeg giver den en tur i mikroen i intervaller af 10-20 sekunder til den begynder at smelte - den må endelig ikke få for meget varme, for så brænder den på)
1 spsk rå kakaonibs (de nibs jeg har stående i øjeblikket er ret grove og store, så jeg hakkede dem lidt mindre med en kniv)
nogle dråber flydende stevia eller anden sødning efter smag (jeg tror Sukrin vil knase for meget, så enten bør man vælge Sukrin melis, eller noget andet flydende som honning, ahornsirup eller Sweet Freedom sirup)

Rør det bløde kokossmør sammen med kakaonibs og smag til med sødning. Hæld massen i silikoneforme (jeg vil gerne have sådan en man laver en hel plade med, lige som i den oprindelige opskrift, så den må jeg på jagt efter - den ser ikke ud til at være standardvare hos leverandører af chokoladetilbehør herhjemme) og sæt dem i fryseren. Efter ca. 10-15 minutter er de hårde nok til at kunne poppes ud af formen og lægges i en lukket beholder eller frysepose, og gemmes i fryseren.
Eller man kan også bare spise dem med det samme.
Når de er helt stivfrosne er de lige rigeligt hårde at bide i, så det er en god ide at lave dem i mundrette størrelser, så man kan have en hel i munden.

Konklusion:

Jeg kan egentlig godt lide hvid chokolade i mindre mængder (grænsen blev dog nået en gang vi lavede is med hvid chokolade og kondenseret mælk - det blev simpelthen for vammelt), men jeg tror faktisk det her er bedre.
Det smager selvfølgelig af kokos, men det har chokoladens konsistens, og det bitre knas fra kakaonibs er en rigtig god kontrast til den søde kokos.
Det skal der helt klar eksperimenteres mere med - måske med citron næste gang?

Opskrift: Greenie med spinat, kiwi, chiafrø, persille, ingefær, citron, banan og kokosmælk

Efter at jeg for første gang fik lavet en ordentlig greenie for et par uger siden, er det faktisk lykkedes mig at få det ind i kostplanen yderligere et par gange - en enkelt gang har jeg lavet den lignende den første, men bare med tilsætning af proteinpulver også, og så har jeg prøvet en anden version der bestemt heller ikke blev dårlig.
Det er den det skal handle om her.

Jeg havde et par kiwifrugter liggende, som efterhånden var ved at blive en smule rynkede at se på, og det var egentlig dem jeg tog udgangspunkt i, i min søgning efter en ny opskrift.
Det endte med en blanding af flere forskellige, med den væsentlige ændring i forhold til sidste gang at der kom kokosmælk i. Det giver en mere mættende greenie pga. fedtindholdet, så husk at bruge en fuldfed kokosmælk, og lad være med at købe en light udgave, hvor der bare er tilsat mere vand.
Det gider vi ikke betale for, nej vi gør ej.

Mht. kiwien, så har jeg altid skrællet dem når de skulle spises, men tilfældigt læste jeg for noget tid siden at man sagtens kan spise skallen, bare den er skrubbet ren for sand og snavs - og da det var øko kiwier jeg havde liggende, så skulle det prøves - også fordi de bliver en smule svære at skrælle, jo mere rynkede de bliver.

Så jeg gnubbede dem godt med den bløde side af en køkkensvamp, skar de hårde ender af, og så ellers i blenderen med det hele.
Det kan overhovedet ikke smages hvis blenderen er kraftig nok, men det giver nogle ekstra fibre, så næste gang jeg spiser en (øko) kiwi, så vil jeg (også) prøve at lade skallen sidde på.

Greenie med spinat, kiwi, persille, ingefær, citron, banan, chiafrø og kokosmælk:
1-2 personer/2-3 store glas

100 g frossen spinat
2 øko kiwifrugter med skal (skrubbet godt rene, og de hårde ender skåret af)
5 g persille
5 g ingefær
20 g øko/usprøjtet citron inkl. skal
75 g frossen banan (hvis der bruges frisk banan skal drikken måske køles af med isterninger)
2 spsk hampeprotein (eller hvilket som helst proteinpulver du nu har - hampeprotein er grøn og pynter ikke så godt i en lys smoothie, men den er fin i en greenie, så den bliver brugt til dette fremover)
1 spsk chiafrø
1 lille dåse kokosmælk/165 ml
3 dl koldt vand
evt. lidt sødning (jeg brugte nogle dråber flydende stevia)

Hæld hele molevitten, undtaget sødemiddel, i en god blender, og blend grundigt til drikken er mest muligt flydende og uden klumper. Smag evt. til med sødemiddel, hvis ikke bananen har sødet nok.
Hvis din blender ikke kan klare mosten helt, og du ikke har det så godt med klumper, så si evt. klumperne fra - men husk de indeholder gode fibre.
Drik med det samme - hvis den er for tyk, så tilsæt evt. lidt mere vand.

Konklusion: 

Denne greenie har også en fin smag, som ikke er alt for grøn for en nybegynder, men heller ikke megasød - og så vidt jeg husker holdt den mig mæt i lidt længere tid end den uden kokosmælk.
Det er i hvert fald helt sikkert at der skal greenie på menuen noget oftere, og jeg kan også mærke det er bedre for mine tænder end en smoothie med masser af frugt, da den kradser noget i tænderne pga. syre.
Jeg ved godt den ser ret tyk ud på billedet, men den kunne altså fint gå igennem et sugerør - og man kan jo altid tilsætte lidt mere vand hvis det bliver for voldsomt.